Denne aftensmad er den ypperste nydelse. Henrik og jeg er på en Etiopisk restaurant. For at komme her til måtte vi gå ad en ujævn sti og balancere et godt stykke på et overjordisk kloakrør.
Henrik har boet en årrække i Etiopien og han taler ubesværet med tjeneren på etiopisk. Maden er en kæmpe pandekage og nogle gaze lignende pandekage ruller som vi skooper de vidunderligste småretter op med. Henrik beretter om Etiopiens kirkehistorie, en dybt fascinerende fortælling om pagtens ark, som kong Salomon og dronning af Saba’s søn stjal fra sin far og bragte til en kirke i Etiopien, hvor den står den dag i dag.
Nu bringer tjeneren kaffe som den laves i den etiopiske kaffe ceremoni. Det er en fuldstændig magisk oplevelse, med vellugtende røgelse og popcorn.
Da kaffen er drukket kommer Dr André Karamaga, der er generalsekretær for All Africa Conference of Churches (AACC). Vi taler lidt kirkefagligt. Dr André Karamaga fortæller om sin karriere og at han er Rwander. Henrik spørger ham hvor han var under folkemordet I Rwanda. ”Jeg var her i Nairobi, men da vi hørte at de havde dræbt min far og hele min kones nærmeste familie tog jeg tilbage for at være præst i min hjemby. Min kone kunne først ikke holde ud at tage med, så hun blev tilbage. Der var lig over alt. Vi gravede lig op af massegravene for at give dem en kristen begravelse. Vi var 65 præster i min kirke inden folkemordet, 25 blev dræbt og mange flygtede, så der var nok at lave for os der var tilbage.
Senere kom min kone. Hun arbejdede med de forældreløse børn og det gør hun for det øvrige endnu. Der er stadigvæk mange forældreløse børn i Rwanda, meget på grund af AIDS.”
Under folkemordet blev en fætter til min kone tvunget til at dræbe min kones søster. Vi tilgav ham, men vi begik den store fejl ikke at sige til ham at vi tilgav ham. En dag hængte han sig. Dr André Karamaga tager hænderne op til halsen. Jeg kan mærke tårerne presse i mine tårekanaler da vi tager afsked med Dr André Karamaga.
Jeg er dybt bevæget og mister et øjeblik balancen på kloakrøret fordi jeg er et helt andet sted i mine tanker. Afrika har mange rædsler. Selv om vi ikke alle er praktiserende kristne, kan vi i Danmark takke vores grundfæstede kristne etik for at vi slipper for mange af Afrikas rædsler.
Nu bringer tjeneren kaffe som den laves i den etiopiske kaffe ceremoni. Det er en fuldstændig magisk oplevelse, med vellugtende røgelse og popcorn.
Da kaffen er drukket kommer Dr André Karamaga, der er generalsekretær for All Africa Conference of Churches (AACC). Vi taler lidt kirkefagligt. Dr André Karamaga fortæller om sin karriere og at han er Rwander. Henrik spørger ham hvor han var under folkemordet I Rwanda. ”Jeg var her i Nairobi, men da vi hørte at de havde dræbt min far og hele min kones nærmeste familie tog jeg tilbage for at være præst i min hjemby. Min kone kunne først ikke holde ud at tage med, så hun blev tilbage. Der var lig over alt. Vi gravede lig op af massegravene for at give dem en kristen begravelse. Vi var 65 præster i min kirke inden folkemordet, 25 blev dræbt og mange flygtede, så der var nok at lave for os der var tilbage.Senere kom min kone. Hun arbejdede med de forældreløse børn og det gør hun for det øvrige endnu. Der er stadigvæk mange forældreløse børn i Rwanda, meget på grund af AIDS.”
Under folkemordet blev en fætter til min kone tvunget til at dræbe min kones søster. Vi tilgav ham, men vi begik den store fejl ikke at sige til ham at vi tilgav ham. En dag hængte han sig. Dr André Karamaga tager hænderne op til halsen. Jeg kan mærke tårerne presse i mine tårekanaler da vi tager afsked med Dr André Karamaga.
Jeg er dybt bevæget og mister et øjeblik balancen på kloakrøret fordi jeg er et helt andet sted i mine tanker. Afrika har mange rædsler. Selv om vi ikke alle er praktiserende kristne, kan vi i Danmark takke vores grundfæstede kristne etik for at vi slipper for mange af Afrikas rædsler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar